TypoConsult

Vi skriver aldrig en nyhed, når vi lige har fået en ny kunde.

Vi leverer først.

Vores seneste nyheder

Læs nyheder om TYPO3 CMS, TypoConsult og de løsninger, funktionaliteter og resultater vi har udviklet for vores kunder. Vi har en del kunder, som ønsker diskretion mht. deres brug af leverandører, hvilket vi respekterer. På kunde- og projektsiden sker der derfor en del, som ikke fremgår af vores nyheder.

Nyhed

21-10-2026

Vores servere har fået opdateret PHP

Vores servere har fået den meget omtalte PHP opdatering, så der er blevet lukket de forsikkerhedshuller, der er omtalt i medierne. Det er en generel og kritisk opdatering, som har omfattet hele verden. Den har derfor haft større fokus end vi har oplevet før. Vores servere bliver løbende opdateret med nye sikkerhedspatches, men denne opdatering var mere omfattende. Fra opdateringen blev annonceret gik vi igang med at implementere de anbefalede tiltag, og vi sad klar til opdatere så snart opdateringerne kunne hentes.

TypoConsult

Nyhed

03-08-2026

TypoConsult på ny adresse i Jernbanebyen

Hos TypoConsult har vi brugt sommeren på at få ryddet op, så vi var klar til at rykke ind på vores nye adresse. Vi holder nu til hos ToTo i Jernbanebyen (Otto Busses Vej 5, 2450 København SV). Gennem noget tid har vi talt om, at har vi haft lidt for meget plads i lokalerne på Frederiksberg, og vi har nu fundet et kontormiljø i inspirerende rammer. Vi har vores eget lokale og adgang til fælles faciliteter, og vi har fået en masse nye naboer, som vi glæder os til at lære bedre at kende.

Bygningen er en gammel charmerende DSB bygning, som vi glæder os til at byde vores gæster velkommen i.

TypoConsult

Nyhed

11-05-2026

TYPO3 Community Expansion Committee Sprint i Madrid

TypoConsult deltog i T3CEC's strategi og aktivitets sprint i Madrid, hvor Kristian Storm-Jørgensen er medlem af kommiteen. Det var nogle spændende og interessante dage med repræsentater fra Canada, Frankrig, Norge, Rumænien, Spanien og Tyskland.

Sprintet var lagt i forbindels med Govtech 4 Impact World Congress, som blev afholdt i Madrid. Nogle af styrkerne ved TYPO3 CMS gør det oplagt at benytte til offentlige webløsninger.

TypoConsult

Nyhed

05-05-2026

TypoConsult bidrager til ny guide til digital suverænitet

Mange virksomheder opdager først deres digitale afhængigheder, når en krise rammer. Derfor har Teknologisk Institut i samarbejde med DigitalLead udviklet en ny guide, der skal hjælpe virksomheder med at skabe overblik over deres digitale bindinger og sårbarheder - digital suveræn råderet.

Guiden fokuserer på en praktisk tilgang til digital suverænitet, hvor virksomheder opfordres til at identificere afhængigheder, vurdere risici og undersøge alternative løsninger. Målet er ikke at isolere sig digitalt, men at sikre større strategisk handlefrihed.

Ifølge udviklerne bag guiden er det afgørende, at virksomheder forstår både de forretningsmæssige fordele og begrænsninger ved deres nuværende teknologivalg, så der handles proaktivt frem for reaktivt.

TypoConsult har været en af 3 case virksomheder, som har bedraget til udarbejdelsen af guiden.

TypoConsult

Nyhed

17-04-2026

Bidrag til ny bog sætter fokus på digitaliseringens skjulte klimaaftryk

Mens den grønne omstilling fylder højt på dagsordenen, overses digitaliseringens klimaaftryk ofte. I en ny bog peger Lotte Nyboe på, hvordan vores stigende digitale forbrug, og herunder hyppig udskiftning af hardware og øget brug af datatunge teknologier som AI. Det har betydelige konsekvenser for både klima og ressourceforbrug, som kan minimeres.

Bogen fremhæver samtidig, at digitalisering ikke kun påvirker miljøet, men også menneskers trivsel. Med afsæt i cases fra danske virksomheder præsenteres konkrete værktøjer og perspektiver til, hvordan organisationer kan arbejde mere bevidst og bæredygtigt med digital omstilling. TypoConsult har bidraget til bogen, som en af 3 case virksomheder.

Målet for Lotte er at nuancere debatten og inspirere virksomheder til at integrere bæredygtige digitale valg, der både gavner klimaet, medarbejderne og bundlinjen.

Bogen er udgivet hos Forlaget Frydenlund, og den kan bl.a. købes online her.

TypoConsult